The Living Chain: Humanity's First Global Vaccine Mission

A: Forestil dig en verden i slutningen af 1700-tallet, hvor én sygdom hærgede med en brutalitet, vi i dag har svært ved at fatte: kopper. Dødeligheden var svimlende, op mod 30% af de ramte døde.

B: 30%? Det er jo en ren massakre. Og dem, der overlevede, slap vel heller ikke let?

A: Langtfra. Mange blev blinde, eller arret for livet, ofte med dybe ar i ansigtet og på kroppen. Det var en frygtelig skæbne, der ramte uden forskel.

B: Det lyder som et dystopisk mareridt. Hvornår og hvordan ændrede det sig?

A: Vendepunktet kom i 1796, da den engelske læge Edward Jenner gjorde sin banebrydende opdagelse. Han observerede, at malkepiger, der havde haft kokopper, ikke fik de dødelige menneskekopper.

B: Så en mildere sygdom gav immunitet mod den alvorlige? Det er jo genialt i al sin enkelhed.

A: Præcis. Han udviklede vaccinationen ved at bruge pus fra kokopper til at beskytte mod menneskekopper. Det var intet mindre end revolutionerende og gav et glimt af håb. Dette håb nåede til den spanske konge, Carlos IV, hvis egen datter var død af kopper. Han havde en dybt personlig motivation.

B: En konge med en personlig tragedie bag sig… Det må have givet ham en stærk drivkraft for at handle.

A: Absolut. Og han fandt den rette mand til at føre dette ud i verden: lægen Francisco Javier de Balmis. Balmis var en visionær skikkelse, der fuldt ud forstod potentialet i Jenners vaccine og drømte om at bringe den til de mest fjerne hjørner af det spanske imperium.

A: Så, efter Jenners opdagelse havde vi en vaccine, der virkede, men her opstod det virkeligt store logistiske problem: Hvordan fragter man en levende vaccine over et helt ocean, Atlanterhavet, uden den mindste form for køling? Vi taler 1803, ikke frysecontainere.

B: Det lyder umuligt. Var der overhovedet nogen måde at holde den potent, når den var baseret på levende materiale?

A: Netop! Og Balmis kom på en løsning, som var intet mindre end genial, men også etisk utrolig udfordrende og kontroversiel. Han besluttede at bruge en 'levende kæde' af forældreløse drenge.

B: En levende kæde? Hvad indebar det? Brugte de børnene som… inkubatorer?

A: Præcis. Ideen var, at man vaccinerede to af drengene. Efter et par uger, når de havde udviklet de karakteristiske pustler, brugte man væske derfra til at vaccinere de næste to drenge. Og sådan fortsatte man – en uendelig stafet, der holdt vaccinen i live hele vejen over havet. I alt 22 forældreløse drenge indgik i denne kæde.

B: Det er en helt utrolig løsning, men man kan næsten ikke forestille sig at sende sårbare børn ud på sådan en ekspedition. Hvem tog sig af dem?

A: Her kommer en helt afgørende skikkelse ind i billedet: sygeplejersken Isabel Zendal. Hun var rektor for et børnehjem og fik ansvaret for børnenes velfærd under den utroligt lange og farlige rejse. Hendes rolle var absolut essentiel for ekspeditionens succes. Man kan virkelig kalde hende en pioner inden for international sygepleje. Ekspeditionen afsejlede fra A Coruña den 30. november 1803 ombord på skibet 'María Pita'.

A: Så hvad var det endelige omfang af Balmis' ekspedition, og hvad blev dens eftermæle?

B: Det er virkelig imponerende at tænke på. Ekspeditionen strakte sig fra 1803 til 1806, altså tre år, og den bragte vaccinen til de spanske kolonier i både Amerika og Asien. Vi taler Filippinerne, Kina – et enormt geografisk spænd.

A: Og den delte sig undervejs, ikke? Som et stort, forgrenerende projekt?

B: Præcis. Balmis selv fortsatte med at krydse Stillehavet for at sprede vaccinen yderligere. Hans næstkommanderende, José Salvany, fik en utrolig barsk rute gennem Sydamerika, hvor han desværre døde undervejs, udmattet af sygdom og strabadser.

A: Det understreger virkelig det personlige offer, der var forbundet med missionen. Men de gjorde mere end bare at vaccinere folk, ikke sandt?

B: Fuldstændig! De etablerede også lokale vaccinationsnævn, eller 'juntas de vacuna', for at sikre, at praksissen med vaccination kunne fortsætte lokalt og blive bæredygtig. Tanken var, at det ikke bare skulle være en engangsforeteelse. Det var utroligt fremsynet.

A: Så en form for global sundhedsstrategi, før begrebet overhovedet fandtes. Det lyder som den første internationale sundhedsmission i historien.

B: Det er netop, hvad den betragtes som! Og Edward Jenner, manden bag vaccinen, anerkendte det også. Han sagde: 'Jeg kan ikke forestille mig, at historiens annaler kan fremvise et eksempel på filantropi, der er mere ædelt og mere omfattende end dette.' En utrolig arv.